Saras bod Det er lørdag morgen, og Sara står ved sin bod på markedet. I dag sælger hun sin egen suppe for første gang. Hun har brød, ost, æbler og kaffe på bordet. Hun har også en stor gryde med varm suppe. Ole kommer først. Han går altid samme vej og kommer altid først. "God morgen, Sara. Jeg vil have kaffe og to stykker brød." "Ja, Ole. Kaffe og to stykker brød." Sara giver ham kaffen og brødet. Ole giver hende penge. Han ser på gryden. "Er suppen god?" spørger Ole. "Det ved jeg ikke endnu. Det er min første suppe." "Så vil jeg have suppe i morgen." "I morgen er suppen måske væk." Ole ser på gryden igen. "Så vil jeg have suppe i dag." Sara tager en skål. "Suppe i dag." Anne kommer med sin lille datter. Anne vil altid have æbler. Datteren vil altid have brød. "Hej, Sara. Jeg vil have tre æbler og et lille brød." "Ja, Anne. Tre æbler og et lille brød." "Og jeg vil have suppe," siger datteren. Anne ser på hende. "Du vil aldrig have suppe." "I dag vil jeg have suppe." Sara tager en skål. "Så er der suppe til dig også." Jens kommer fra sit arbejde. Han har ikke meget tid. Han står ved boden og ser på Sara. "God morgen. Jeg skal have det samme." Sara peger på brødet. "Kaffe og to stykker brød?" "Nej. I dag skal jeg have suppe." Sara ser på ham. "Du får aldrig suppe." "I dag får jeg suppe." Hun tager en skål. "Suppe til Jens." Gryden bliver mindre. Sara ser på gryden og på sit eget lille brød. Hun havde tænkt at spise brødet senere. Nu er der kun brød til en kunde. En ung kvinde kommer hen til boden. Hun ser på brødet, osten og gryden. Hun har en lille taske i hånden. "Er der stadig suppe?" spørger hun. "Ja. Der er suppe til én." "Så vil jeg gerne have den." Sara tager den sidste skål. "Hvad hedder du?" "Liva." "Liva. Hvad vil du have med suppen?" Liva ser på det sidste brød. "Brød, hvis der er brød." Sara ser på brødet. Hun ser på sit eget brød. Så tager hun sit brød fra posen under bordet. "Der er brød," siger Sara. "Brød og suppe til Liva." Liva giver hende penge. "Du kender alle her." "Jeg kender deres mad." "Kender du også min mad?" Sara giver hende skålen og brødet. "Nej. Ikke endnu." Liva sætter sig ved det lille bord ved siden af boden. Hun tager en skefuld suppe. "I morgen vil jeg have det samme," siger Liva. Sara tager en lille seddel og skriver navnet. "Liva. Suppe og brød." Hun lægger sedlen ved kaffen. Så ser hun på den tomme gryde og lukker boden.